Så er der lige straks NightChamp igen…

Kære NightChamp løbere…

Så nærmer vi os en ny sæson, hvor NightChamp’en skal hjælpe til at gøre den mørke tid lidt lysere.

Som altid har ambitionsniveauet været højt, og vi har 5 gode natterræner at tilbyde jer.

Vi starter med 4 løb hver torsdag i november, og til alle løbene er kortene blevet gennemgået (af Kell, Flemming og mig).
Særligt må fremhæves 3. etape i Hjermind Egekrat – terrænet fra DM-nat i foråret.
Det er i år blevet endnu bedre, fordi store fældede områder er blevet ryddet op. Kortet er blevet justeret i overensstemmelse hermed.
Der er lidt længere at køre, men det er turen værd, som deltagerne i DM-Nat fra sidste år vil vide!

Risskov-kortet er blevet gennemrevideret. Skoven er blevet mere åben og endnu mere velegnet til natløb.

Vi opretholder muligheden for fællesstart på bane 1 og 2, dog med lidt flere gaflinger i år. Det er dejligt, at også den lokale elite har meldt deres interesse for at deltage.
Glæd jer – det gør vi.

Tilmeldingen på O-service er åbnet……

Kent Lodberg, Stævneleder mm

Dette indlæg blev udgivet i Foromtale. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *