Så fik vi afviklet 2. etape af denne vinters NightChamp, der måske går over i historien som det vejrmæssigt mest omskiftelige NightChamp.
Kent satte poster ud i fint solskinsvejr.
Aftenen startede derefter i regn, der gik over i slud.
Så blæste det kraftigt op, og der kom en haglbyge forbi, hvorefter der også kom noget regulær sne.
Det hele blev afbrudt af tordenvejr, inden vi igen var tilbage i regn.

Lidt vejr at tygge på…
Til sidst lagde vinden sig, det klarede det op og blev stjerneklart og frostvejr!
Nogle troede, at deres lampe gik i stykker, da den pludselig blinkede – indtil et kraftigt tordenskrald et par sekunder senere afslørede årsagen.
Andre fandt ud af på den hårde måde, at et helt vandret stykke med nedfaldne blade ikke nødvendigvis er let at løbe på og gik bogstaveligt talt i vandet.
Sjov aften…
Kell Sønnichsen, “målmand”



